opstarts-konsultation
Opstartskonsultation
Det er vigtigt at du kommer godt fra start, når du starter på et sundhedsforløb, og det er vigtigt, at du føler dig tryg og kan se dig selv i forløbet hele vejen igennem.
Din opstartskonsultation danner afsæt for dit videre forløb.
I samtalen tager vi udgangspunkt i dig, dine mål, behov og ressourcer, og vi afdækker, hvad du ønsker hjælp til. Vi tager os god tid til at nå hele vejen rundt om din livssituation og din problemstilling, så jeg får et godt billede af de udfordringer, du oplever.
Udover at afdække dine nuværende spisevaner, dit spisemønster og de gener eller symptomer, du evt. oplever, vil du også bl.a. blive spurgt ind til familie, arbejde, fritid og aktivitetsniveau.
Hvis du medbringer blodprøve-svar, vil disse ved relevans for diætbehandlingen blive vurderet sammen med de øvrige oplysninger.

Skræddersyet plan til dig
Dine oplysninger danner grundlaget for, at jeg kan give dig kompetent og professionel vejledning tilpasset lige præcis dit behov, og vi udarbejder sammen en plan, der er skræddersyet, så den passer til dig og din hverdag.
Kropsanalyse
Du tilbydes at blive vejet, få beregnet din BMI, målt din fedtprocent og muskelmasse samt at få taget kropsmål.
