cøliaki
Har du cøliaki
eller glutenintollerans?
Cøliaki er en kronisk autoimmun sygdom. Sygdommen udløses af en unormal reaktion på proteinet gluten i kosten. Cøliaki omtales også som glutenintollerans eller i folkemunde som glutenallergi.
Hvis du ikke kan tåle gluten og spiser noget der indeholder, eller måske blot har været i berøring med gluten, reagerer dit tarmsystem med en betændelseslignende tilstand (inflammation), der nedsætter tarmens evne til at optage vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det kan føre til mangeltilstande og andre symptomer som bl.a.
- Diarre og forstoppelse
- Mavesmerter
- Opkastninger
- Træthed og humørsvingninger
- Anæmi (blodmangel)
- Manglende vækst (børn)
- Ledsmerter
- Udslet / blærer på huden
- Vægttab
- Barnløshed
Cøliaki er en kronisk sygdom. Det betyder, at det er en sygdom, du må leve med resten af livet. Den gode nyhed er, at du kan spise dig fra dine symptomer.
I teorien er opskriften simpel – du skal undgå at spise gluten.
I praksis kan det dog være svært at gennemskue, hvor gluten gemmer sig, og det kan være meget overvældende for dig, som lige har fået diagnosen Cøliaki, at skulle sammensætte din kost på en ny måde, så du undgår at blive syg og opleve ubehagelige symptomer.


Det skal du være særligt
opmærksom på
Det er bl.a. helt afgørende, at du lærer at læse en varedeklaration, så du kan opdage, hvis en fødevare indeholder gluten.
Du vil måske opleve, at det kan være svært at finde glutenfri produkter i supermarkedet, eller at de glutenfri produkter, du finder, er dyrere, end det du er vant til at betale for en tilsvarende vare blot med glutenindhold.
Med en kostomlægning kan du undgå fysisk ubehag pga. din cøliaki og samtidig et langt stykke hen ad vejen undgå ekstraudgifter til specialprodukter uden gluten.
Jeg tilbyder dig professionel vejledning i at læse og gennemskue varedeklarationer, og jeg giver dig råd til at sammensætte din glutenfrie kost, så du kan koncentrere dig om at leve et sundt liv uden gener fra din cøliaki.
Glutenfri diæt
Undgå hvede, rug, byg og evt. havre som ikke er fri for gluten, specialfremstillet” eller “uren”
Undgå spelt, som er en hvedesort
Undgå triticale, som er en hybrid mellem hvede og rug
Undgå at lade din mad komme i berøring med produkter indeholdende gluten – proteinet kan f.eks. overføres (kontaminere) fra et skærebræt eller en brødkurv til den mad, du spiser.