Jeg tilbyder dig professionel vejledning i at læse og gennemskue varedeklarationer, og jeg giver dig råd til at sammensætte din kost på en sundhedsforsvarlig måde, så du kan koncentrere dig om at leve et sundt liv uden gener fra din fødevareallergi.
Du kan lære at identificere allergener i fødevarer, du gerne vil indtage, og sammensætte en sund kost som du kan tåle og trives med.
Helt almindelige fødevarer kan give dig en allergisk reaktion. Lær at inddele fødevarer i grupper, så du får madro og får lettere ved at vælge fødevarer til og fra.
Få hjælp til at sammensætte en kost, som opfylder dit behov for vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, din krop har brug for, når der skal kompenseres for fødevarer, du ikke kan tåle.
Vi gennemgår opbygningen af varedeklarationer, og du får helt styr på, hvad du skal være opmærksom på for at undgå allergiske reaktioner fra fødevarer, du indtager.
En blodprøve eller en priktest hos lægen kan i nogle tilfælde afsløre, om du har overfølsomhed over for en bestemt fødevare, men du er også dit eget allergibarometer. Ofte har man selv en mistanke, hvis der er noget, man ikke kan tåle.
Hvis du har mistanke om, at du har fødevareallergi, kan du vælge at opsøge din læge, eller du kan teste, om dine symptomer forsvinder, hvis du undgår at spise de fødevarer, du har mistanke om, at du ikke tåler. Vær her opmærksom på, at der kan være forsinket følgevirkning af indtag af det, du potentielt ikke kan tåle, og der kan gå fra minutter til timer, før du oplever allergiske reaktioner. Når vi taler cøliaki, kan der endda gå måneder og sågar år, førend man opdager, at man ikke tåler gluten.
Den bedste måde for dig at undgå symptomer på din fødevareallergi, er at undgå at spise den eller de fødevarer, som udløser din allergi.
Det kan lyde nemt i teorien, men i praksis oplever du måske, at det faktisk er svært at gennemskue, hvad din mad indeholder, og hvordan du undgår de fødevarer, som du ikke kan tåle.
Jeg kan som diætist hjælpe dig med råd og vejledning omkring din kost og hjælpe dig med at sammensætte en kost, som tager hensyn til din fødevareallergi, og som passer lige præcis til dig, så du får de næringsstoffer, du har behov for.
Cøliaki er en kronisk autoimmun sygdom. Sygdommen udløses af en unormal reaktion på proteinet gluten i kosten. Cøliaki omtales også som glutenintollerans eller i folkemunde som glutenallergi.
Hvis du ikke kan tåle gluten og spiser noget, der indeholder, eller måske blot har været i berøring med gluten (er kontamineret), reagerer dit tarmsystem med en betændelseslignende tilstand (inflammation), der nedsætter tarmens evne til at optage vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det giver dårlig trivsel og kan føre til mangeltilstande og andre symptomer som bl.a.
Diarre og forstoppelse
Mavesmerter
Opkastninger
Træthed og humørsvingninger
Anæmi (blodmangel)
Manglende vækst (børn)
Ledsmerter
Udslet / blærer på huden
Vægttab
Barnløshed
Cøliaki er en kronisk sygdom. Det betyder, at hvis du får konstateret cøliaki, er det en sygdom, du må leve med resten af livet. Den gode nyhed er, at du kan spise dig fra dine symptomer.
I teorien er opskriften simpel – du skal undgå at spise gluten.
I praksis kan det dog være svært at gennemskue, hvor gluten gemmer sig, og det kan være meget overvældende for dig, som lige har fået diagnosen Cøliaki, at skulle sammensætte din kost på en ny måde, så du undgår at blive syg og opleve ubehagelige symptomer.
Den eneste behandling for dig for at undgå symptomer på din fødevareallergi er at undgå indtagelse af fødevarer, som udløser din allergi.
Når du har cøliaki, er det helt afgørende, at du lærer at læse en varedeklaration, så du kan opdage, hvis en fødevare indeholder gluten, før du indtager den.
Du vil måske opleve, at det kan være svært at finde glutenfri produkter i supermarkedet, eller at de glutenfri produkter, du finder, er dyrere, end det du er vant til at betale for en tilsvarende vare blot med glutenindhold.
Med en kostomlægning kan du både undgå symptomer og følgesygdomme fra din cøliaki og samtidig reducere ekstraudgifter til specialprodukter uden gluten.
Undgå hvede, rug, byg og evt. havre som ikke er fri for gluten, specialfremstillet” eller “uren”
Undgå spelt, som er en hvedesort
Undgå triticale, som er en hybrid mellem hvede og rug
Undgå at lade din mad komme i berøring med produkter indeholdende gluten – proteinet kan f.eks. overføres (kontaminere) fra et skærebræt eller en brødkurv til den mad, du spiser.
Se mine diætist priser og diætist tilskud
Hvis du lider af laktoseallergi eller laktoseintolerans betyder det, at du har et lavt eller intet indhold af enzymet laktase i din tyndtarm. Laktase er det enzym, som hjælper din tarm med at spalte laktose (mælkesukker), så din krop kan optage (fordøje) laktosen.
Hvis laktosen ikke spaltes i din tyndtarm, fortsætter den over i din tyktarm, hvor den nedbrydes af tarmens bakterier. Den proces kan give dig ubehagelige gener som mavesmerter, oppustethed, diarré eller kvalme.
Laktoseintollerans er ubehageligt, hvis du indtager mere laktose, end du kan tåle. Men som udgangspunkt er laktoseintolerans ufarligt.
Nogle laktoseintolerante tåler laktose i små mængder – andre tåler slet ingen laktose og får allerede overfølsomhedsreaktioner af små mængder mælk og mejeriprodukter.
Hvis du vil undgå gener fra din laktoseintollerans, er recepten at undgå at spise mad, som indeholder laktose.
Laktose findes i: Mælk, smør, margarine, surmælksprodukter, mælkepulver, ost, bagværk, chokolade, slik, og så findes det i mange præfabrikerede varer, som f.eks. brød og færdigretter.
Det kan derfor være svært i praksis at gennemskue, hvor laktose gemmer sig og i hvor store mængder. Det er helt afgørende, at du lærer at læse en varedeklaration, så du kan opdage, hvis en fødevare indeholder laktose.
Mælk indeholder vigtige vitaminer og mineraler. Hvis du lever på en mælkefri diæt, er det derfor også vigtigt, at du er opmærksom på at få de vitaminer og mineraler, du har brug for fra andre kilder. Her kan jeg som diætist hjælpe dig med at tilpasse og tilrettelægge din kost.
Læs også: Få din egen personlige kostplan
Vælg laktosefri mejeriprodukter
Læs varedeklarationen, når du køber mad og drikke
Vær opmærksom på din calciumstatus
Vær opmærksom på din D-vitaminstatus
Med den gratis afklarende samtale finder vi ud af, om vi er et godt match. Du får mulighed for at stille spørgsmål og mærke efter, om jeg er den rette vejleder for dig, og jeg vurderer, om jeg kan tilbyde dig den hjælp, du har behov for, så vores samarbejde bliver en succes.
Klinisk diætist i og omkring Kolding. Placeret i smørhullet mellem Fredericia – Middelfart – Vejle – Billund – Vejen – Rødding – Vamdrup – Haderslev
© Livsstilsklinikken 2023 - Webdesign af Steffen Bohnsen